ELUs historie

Her er et link til en kort historie om ELU de sidste hundrede år.
ELUs historie

Jens Bruun Kofoed

Bopæl: Karlslunde
- ELU Nexø 1978-1983 Aktiv – blandet andet som formand og ungdomsleder
- ELU Blågårdsgade 1983-1998
- Medinitiativtager til oprettelse af ELM’s første landsungdomsudvalg og landsungdomsstævne Børne
- ungdomssekretær 1992-1995

Jeg er ikke særlig god til at huske detaljer. Netop derfor tager jeg det også som et udtryk for hvor vigtigt, det har været, når tænker tilbage på min tid i ELU som en tid, hvor jeg fik venner for livet og fyldt de åndelige “fedtdepoter.” Da jeg kom tilbage til Nexø fra et år på efterskole i sommeren 1979, var det først og fremmest det kammeratlige fællesskab, som fik betydning, men uden at vide det fik jeg gennem ungdomsmøderne også en åndelig ballast, som de første år fungerede som passiv viden, men som mange gange senere i livet har været af uvurderlig betydning. At Gud elsker os på trods af det vi er, ser og føler, var i høj grad dét, der bar mig igennem, da min far blev syg og døde i 1983, og mange gange siden har jeg haft brug for at falde tilbage på det, som jeg første gang lærte af mine ungdomsledere Henning og John. Vi har taget mange diskussioner om former og traditioner! Men selvom vi ofte var rygende uenige, mærkede vi dog altid hos dem det hjerte, der bankede for at også vi måtte blive frelst! Og det var på mange måder hér, jeg fandt de rollemodeller, som var med til at forme min egen tjeneste som ungdomsleder i Blågårdsgade og senere som børne- og ungdomssekretær.

Benedikte Nilsson

Bopæl Sverige

1995-2000: ELU Rønne (med et enkelt års efterskole-pause)
2001-2002: ELU Tange
2002-2006: ELU København

Hvordan har det været at komme i ELU?
Jeg trådte mine ELU-barnesko i Rønne. Det var dér, jeg lærte hvad ELU er og hvordan tingene kan fungere godt i en ungdomsforening. Der var garvede kræfter at lære af. Et år i ELU Tange – som ansat på Hedemølle og i ELM – gav en helt anden vinkel på ELU arbejde, idet jeg sad med ved bestyrelsesmøder. Dette år bød også på møder i LUU (LandsUngdomsUdvalget), som er et godt og nødvendigt forum for ELU i Danmark. Da jeg flyttede til København var det det mest naturlige for mig at begynde i ELU København. Det blev et gensyn med mange kendte ansigter men i en ny kontekst. En forening og et fællesskab, der ville noget, men ikke gik på kompromis med den teologiske grund. En forening, der åbnede sig for nye, der ikke nødvendigvis havde ELM-baggrund. Det er en stor styrke.
Hvad betød det for mig at komme i ELU?
God forkyndelse er et nøgleord, når jeg tænker tilbage på min ELU-tid – uanset hvor i landet. Der har været et udtalt ønske om at holde fast i grunden. Det har givet mig et fast fundament i de forskellige livssituationer, jeg har været i gennem årene i ELU.

Bernt Lind

Bopæl: Hasle
ELUer på Bornholm i 40erne

Nogle gange er det rart at blive mindet om, hvorfor at de gamle henne i missionshuset bliver ved med at komme søndag efter søndag.
Bernt Lind fra Hasle på Bornholm fik lov til at opleve en stor vækkelse i Gudhjem, som gav ringe i vandet ud over hele øen. Bernt blev også selv ramt af ”det ord, som afslører alt” og sætter spot på synden i vores liv, som holder os væk fra Gud. Men Bernt fik også lov til at tage imod nåden fra Jesus, og har levet et langt liv i denne nåde. Det har fået konsekvenser for det liv han har levet og den mand han er i dag.
Bernt fortæller: ”Vækkelsen i Gudhjem, det var i starten af 1940erne. Det var især de unge, som på en særlig måde blev stillet det vigtige spørgsmål: Hvordan er dit forhold til Gud? Hvordan ser det ud, hvis du skal væk fra denne jord i morgen?”
”Dengang kunne der samles missionshuse så fulde, at der ikke var stole nok, ikke som i dag. Dengang blev der sunget til Guds ære, sunget lovsange, sådan at sangen, de glade stemmer kunne høres langt væk. Der var ikke behov for trommer og andet musik. Det var stemmerne, som priste Gud, så det kunne høres. Fordi vi syndige mennesker er blevet købt fri.”
”I tiden efter vækkelsen skete der flere ting, bl.a. et forsøg med Ungdomsdage, Det blev hurtigt en stor succes, og der kom snart mennesker fra både Sverige og Jylland... Senere blev Bækkely købt til samme formål.” Til mit spørgsmål om, hvordan tiden var dengang i forhold i dag, fortæller Bernt bl.a.: ”Dengang havde prædikanterne ikke bundet sig til bogstaverne i deres manuskript. Deres forberedelse bestod nok mere i at studere Bibelen. Når så mødet skulle holdes lade sig lede af ånden og tale ud fra deres eget hjerte og ind i tilhørernes hjerter”. Omkring det at drive mission mener Bernt til gengæld, ”at vi dengang i min tid måske ikke altid levede helt op til navnet ’missionsforening’.” ”Det er en ting, som I unge i dag må være opmærksomme på, at I arver de gode ting, som I er opvokset med i ELM og ELU, men samtidig ikke lader jer låse fast af traditioner.” Bernt nævner også, at vi hver især må bede om vækkelse, i vores egent liv. Han minder os dermed om, hvor vigtigt det er at bede om, at vi må få afsløret vores synder og må indse, at vi intet kan i os selv, men at vi har behov for Jesu blod over vores liv. Når det går op for os, at vi har fået adgang til det allerhelligste og ikke vil blive vist bort på dommens dag, så er det, at lovsangen bliver ægte og fra hjertet. Tanker fra en gammel ELU, der bør skærpe din og min opmærksomhed og få os til at tænke hver især: Hvor står jeg i mit forhold til Gud?

Anne Christine Kjær Egholm

Bopæl København
ELU i 90’erne og start 00’erne, medlem af Unge Elmers redaktions siden 96

ELU and me
I 11 år var jeg en del af ELU-familien. Det var et varmt og inderligt forhold, som desværre var nødt til at ende, da jeg voksede fra ELU…De fleste er elu'ere på et tidspunkt i deres liv, hvor der sker ufattelig mange ting, og så er ELU et fast holdepunkt midt i alt virvaret. For mig blev det til en vane, at torsdag var aftalefri, og det var godt for mig. I ELU fik jeg tanket op og kunne puste ud sammen med alle de andre, mens jeg glemte alt om hverdagens bekymringer og udfordringer. Her var alvor og plads til fordybelse, her var Jesusglæde og masser af skøn lovsang - de første ting henter jeg i dag andre steder, men lovsangen er nok det, jeg savner mest fra min tid i ELU. Det er bare fantastisk at stå så mange og synge sange, hvor det stærke indhold understreges af en god melodi.
Udover det mere seriøse udbytte har jeg også bare haft det helt vildt sjovt i ELU. Der var altid tid til at hænge lidt længere over kaffen, der var masser af skøre påfund og der var altid en, der var frisk på at lægge lejlighed til et sidste-øjebliks-arrangement.
Af og til smugkigger jeg dog lidt på de heldige, der nu er inde i varmen, og jeg nyder at kunne følge lidt med fra redaktionen i Unge Elmer. Det er nemlig noget ganske særligt at være elu'er.

Egon Bjerg Madsen

Bopæl Videbæk
ELU’er i 90’erne og start 00’erne, ELU formand i Skjern 99-01 og Ungdomssekretær 2003-4

Afgørende ELU-tid!
Jeg var så klar til at starte i ungdomsforeningen, at jeg allerede var med den første onsdag efter min konfirmation! Det blev til 8 år i ELU med et utal af bibeltimer og socialt samvær af fineste karat. Klarest står mine første 6 år i ELU-Skjern. Vi var en lille, men meget trofast flok. Jeg forstod nok ikke altid, det jeg hørte til bibeltimerne, men i dag kan jeg sige, at det var en afgørende ELU-tid, hvor jeg blev fastholdt, som et Guds barn.
Jeg har ikke tal på de mange lørdage, hvor vi først gik hjem efter socialt hygge et pænt stykke efter midnat. Vi lavede mange skøre ting. F.eks. kostede et væddemål os alle en dukkert i Ringkøbing Fjord efter at Brdr. Olsen vandt det europæiske melodi grand prix! Jeg husker ELU, som et varmt og dejligt fællesskab som kristne brødre og søstre.
ELU har også lært mig meget om ansvar. Jeg kom tidligt med i bestyrelsesarbejdet og prøvede også at være formand et par år. Senere blev det også til et år som ungdomssekretær i ELU, hvor jeg fik lov til at give lidt tilbage, af alt det jeg selv havde fået gennem ELU.

Martin Holm Hansen

Bopæl København
ELU’erne på Bornholm og København i 90’erne og i start 00’erne, formand fra 2001-3

Bestyrelsen i Rønne ELU inviterede min årgang til at være med til de sociale lørdagsarrangementer et år tidligere, end det normalt var kutyme. Dengang tog jeg det meget positivt, men kan i bakspejlet se, at vi mest var med som legetøj for de større ;-). Vi fik ”plantet” hår på brystet, var skydeskiver, fik pisk med håndklædet, osv.. Ikke desto mindre står dette for mig som en meget positiv indgangsvinkel til ELU. De ville mig og jeg var en del af fællesskabet.

På Bornholm var der arrangementer midt i ugen samt lørdage. Arrangementer jeg aldrig har tænkt over om jeg ønskede at deltage eller ej. Det var en integreret del af min hverdag - et sted jeg mødte de mennesker jeg omgav mig med. Det var et godt gensyn med ELU, da jeg efter nogen tid i København startede i Blågårdsgade ELU. Et godt holdepunkt i en ny travl hverdag med mange indtryk.
ELU har været en integreret del af min hverdag, hvor især det sociale spillede en stor rolle og stadig gør. Jeg tror, vi indbyrdes har haft en stor social indflydelse på hinanden især omkring emner som livsførelse og holdninger, som føltes vigtige og måtte debatteres. Diskussioner som blandt andet har været med til at påvirke den personlighed jeg har i dag.